Fra Christiansfeld

Foto: Ole Akhøj

 

Sammen med Rønnow Arkitekter er vi prækvalificeret til arkitektkonkurrencen om transformation og nybyggeri af almene boliger i Christiansfeld gamle skole.

Det er Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding og Kolding Kommune, der har udskrevet konkurrencen, og konkurrenceområdet ligger i centrum af den historiske del af Christiansfeld, som i 2015 fik status som UNESCO verdensarv.

Den kommende almene boligbebyggelse skal etableres i seks eksisterende bygninger, hvoraf de 3 er fredede, hvortil der skal nyopføres tre bygninger. Den tidligere skolegård skal derudover omdannes til et grønt fællesområde og binde bebyggelsen sammen.

Vi glæder os til opgaven og samarbejdet med Rønnow Arkitekter, som bl.a. er specialister indenfor restaurering og transformation af fredede og arkitektonisk betydningsfulde bygninger. Hertil vil Vandkunsten bidrage med vores store viden indenfor boligbyggeri, almene boligbebyggelser og landskab.